Kreativ markedsføring på et lavt budget

Som iværksætter eller mindre erhvervsdrivende kan det være svært at finde penge i budgettet til at lave markedsføringskampagner, der skaber kunder i butikken. Traditionelle medier kan virke dyre og en annonce i en landsdækkende avis koster raskt væk 10.000 kr. Hertil kommer ens eget tidsforbrug samt udgifter til opsætning af annonce. Skal du have succes med en TV-kampagne, er prisen markant højere, og dit budget bør (som minimum) indeholde 6 cifre.

Markedsføring behøver dog ikke at være dyrt, og hvis man blot er lidt kreativ, er der flere måder, hvorpå man kan blive synlig over for sin målgruppe og få den opmærksomhed, som man ønsker. I dette indlæg giver vi dig idéer til, hvordan du kan markedsføre din forretning for et forholdsvist lavt budget.

Sociale medier

Både Facebook, Instagram og LinkedIn giver dig en lang række muligheder for at interagere med din målgruppe. Ved at promovere din forretning via de sociale medier, kan du være sikker på at ramme præcis den befolkningsgruppe, som du ønsker. Alle sociale medier har har stærke muligheder for at segmentere på, hvem din annonce skal vises overfor, og du kan derved undgå at ”skyde med spredehagl” og kun ramme de personer (/virksomheder), der kan tænkes at have en interesse i din forretning.

Især på Facebook er der unikke muligheder for tilpasning af både annonceformat og indhold, så du derved kan skabe opsigtsvækkende kampagner. Du har mulighed for at eksperimentere både med leadannoncer, videomateriale, opkaldsmuligheder m.m.

Driver du forretning i lokalområdet bør dette heller ikke holde dig tilbage. Der er store muligheder for, at du som lokal erhvervsdrivende kan afgrænse opmærksomheden til dit nærområde.

Billige reklameartikler

Reklameartikler giver dig et væld af muligheder for at få en lang række ambassadører, der promoverer din virksomhed i deres daglig. Reklameartikler omfatter en lang række produkter, og du kan i dag både få nøgleringe, kaffekopper, gummiarmbånd m.m., der alt sammen har dit budskab trykt. Dette giver dig en omkostningseffektiv måde at skabe synlighed i gadebilledet.

Reklameartikler behøver ikke nødvendigvis at være dyre. Faktisk kan du få rigtig billige reklameartikler, hvor prisen per stk. kan være helt ned til blot få kroner. Dette giver dig unikke muligheder for at være allestedsnærværende i dit lokalområde, til et event eller på specifikke arbejdspladser rundt i landet.

Selvom prisen kan være en faktor, når du vælger, hvilke reklameartikler du ønsker produceret, så bør formålet og din målgruppes adfærd være din første prioritet. Alternativet er, at du ender med at få produceret reklameartikler, som modtagerne af den ene eller anden grund ikke bruger. Tænk derfor over dine kunders adfærd, inden du går videre i processen. Arbejder de i et kontormiljø, kan kaffekopper med logo være en god ide og er de meget udendørs, så er keyhangers med tryk måske det helt rigtige.

Når du har fundet den helt rigtige reklameartikel, er det på tide at indhente en række tilbud fra forskellige leverandører. Mange leverandører har forskellige prisstrukturer, og du bør derfor være opmærksom på, at du sammenligner ”æbler med æbler” og ”pærer med pærer”. Få en fast pris ved at lægge alle – både faste og variable – omkostninger sammen og dividér den herefter ud på antal. Vær også opmærksom på at materiale og tilbehør er det samme på tværs af leverandører og få, så vidt muligt, en række prøver og grafiske designudkast tilsendt.

Herefter er du klar til at gå i trykken med dine nye, flotte reklameartikler. God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *